Udgravninger i Bundsø

1. maj foredrag om Bundsø
Close
1. maj foredrag om Bundsø
 
I dag var jeg til et foredrag nede i Bundsø, som blev holdt af museumsinspektør Signe L. Pedersen. Det var rigtigt spændende at høre om udgravningerne der har fundet sted. Der er fundet tusindvis af flint redskaber og potteskår i området.

I den sene del af bondestenalderens tragtbægerkultur (3000-2900 f.Kr.) lå der, på holmen Flintholm i Bundsøs sydøstlige del, en boplads, som havde efterladt sig massive spor. Sporene bestod af affaldslag indeholdende store mængder flintgenstande, knogler fra både dyr og mennesker samt lerkarskår. Allerede ved de første arkæologiske undersøgelser i begyndelsen af 1900-årene bjærgede Kieler-museet mere end 10.000 oldsager Da de efterfølgende udgravninger i 1920’erne og 1930’erne viste samme fundrigdom, blev Bundsø hurtigt Jyllands største bopladsfund fra bondestenalderen. Derfor har lokaliteten haft afgørende betydning for udforskningen af denne periode i Danmark, og både en øksetype og en stil til dekorering af keramik er opkaldt efter lokaliteten.

1. maj foredrag om Bundsø
Close
1. maj foredrag om Bundsø
 
Gammelt kort over Bundsø
Close
Gammelt kort over Bundsø