Spætmejse (Sitta europaea)

Spaetmejse (10)I Lusig skov så jeg denne spætmejse, som havde travlt med at fodre unger. Spætmejsen er robust bygget med et stort hoved og et spidst næb. Den virker nærmest halsløs. Oversiden er blågrå og den har en kraftig sort øjenstribe. Undersiden er hvid til gyldenbrun. Den korte hale er blågrå med hvide hjørner. Hannen er kraftigere farvet end hunnen, især de gyldenbrune flanker. Spætmejsen bevæger sig i livlige ryk, ofte i zigzag, når den ses klatre på træer og stammer på jagt efter føde. Den kan klatre med hovedet nedad, hvilket er karakteristisk for arten. Spætmejsens stemme er højlydt og varieret – man opdager ofte fuglens tilstedeværelse på netop stemmen, der hyppigst er en langsom remse af velklingende fløjt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *