Så fik jeg plukket hyldeblomst, så nu kan de bare trække i snapsen, det gir en rigtig fin sommersnaps.
- 6-7 hyldeblomst skærme
- 2-3 skiver citron
- 2 spsk. Honning
- 1 fl. Brøndumsnaps
- 1 syltetøjsglas
- Fremgangsmåde:
Hyldeblomsterne klippes af skærmene, for at undgå så mange af stilkene som muligt, de er beske, hyldeblomsterne fyldes i syltetøjsglasset sammen med citronskiver, honning –og til sidst overhældes det hele med klar Brøndumsnaps. Lad det trække i 4-5 dage, hvorefter det filtreres og fortyndes eftersmag, lad det stå i 14 dage inden det drikkes.