Digebrud i Bundsø

Bundsoe14 (9)I midten af december skete det, et digebrud på Landgrøften ved Brandsbøl, hvor Møllebækken løber ud, nu står mere end 20 hektar af Bundsø under vand. Vandet strømmer ind i den ene ende af Bundsø og pumpes ud i den anden ende ved Broballe, hvor pumperne kører i døgndrift. Planen er at Bundsø skal genskabes i løbet af foråret 2015, men nu har naturen selv taget forskud på genskabelsen.

Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse med tekst.

Historisk tur

Søndag den 16. september havde Oksbøl Sogneforening inviteret på cykeltur med guide. Turen gik til Bundsø og Brandsbøl skov, begge lokaliteter er utroligt spændende at besøge. Eftermiddagen sluttede med den medbragte kaffe i skoven. 

Sensommer morgen

Sensommeren kan være en rigtig flot tid, med mange store spindelvæv og morgener med flotte solopgange og mosekonebryg. Her ses Bundsø fra Kokhøjvej i Broballe. Dette syn vil måske om få år være historie, hvis alt går efter planen skal Bundsø atter fyldes med vand. Afvandingen af Bundsø tog sin begyndelse i ca. 1590, hvor Hertug Hans den yngre inddæmmede området.