Reklamer

Uge efter uge fyldes postkassen med ugeblade og reklamer, nogle læser man og andre ryger direkte i skraldespanden. Nogle siger nej tak til reklamer, andre kan slet ikke undvære reklamer. En hustand modtager ca. 60 kg reklamer om året. Bare i uge 47 har vi modtaget 3 kg reklamer i vores postkasse.

Kunne vi ikke skåne miljøet, ved at tilmelde os firmaernes nyhedsbreve ? og så læse reklamerne på computeren, i stedet for at bruge en masser energi på at fremstille reklamer, der bruges træ til fremstilling af papir, der skal bruges trykfarve og en masse energi til hele fremstillingsprocessen. Træ og miljø har lavet nedenstående beregning.

Der er stor forskel på hvor meget cellulose, og dermed hvor meget træ, der går til at producere et givent papirprodukt. Forskellige papirprodukters celluloseindhold kan variere fra mellem ca. 50-90 %. Som en grov antagelse kan man dog regne med, at der bruges ca. 4 kubikmeter træ til at lave 1 tons papir.

Det meste papir bliver lavet af nåletræ, og de træer der bliver brugt til cellulose (cellulose er den kemiske fraktion af træet der bruges til at lave papir med) er normalt ikke de største træer i skoven. Hvis vi antager at et typisk træ brugt i papirproduktionen har størrelsen 0,5 kubikmeter, kan vi regne ud hvor maget papir der kommer ud af ét træ.

0,5 kubikmeter træ divideret med 4,0 = 0,125 tons papir/træ

Det giver 125 kg papir pr. træ eller 8 træer pr. tons papir

Et almindeligt stykke printerpapir vejer: 5 gram/ark

Dvs. 125.000 gram papir/træ divideret med 5 gram/ark = 25.000 ark papir pr. træ

Så kan man jo begynde at regne lidt på hvor mange træer der bliver brugt hvert år, bare på reklamer, selvfølgelig fremstilles nogle reklamer også af genbrugspapir.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *