By natur

For nogen tid siden læste jeg en artikel om, at det er svært at undervise børnene i storbyerne om naturen. Det kan jeg ikke forstå, jeg brugte et par timer i København, hvor jeg holdt øje med by naturen og jeg synes jeg så meget natur. Du kan jo selv dømme ud fra billederne her på siden.

Junior sommerlejr 2011

Kathrine og Shanna køler af
Close
Kathrine og Shanna køler af
Junior sommerlejr 2011
Close
Junior sommerlejr 2011
Ann Sofie og Emilie smører madpakke
Close
Ann Sofie og Emilie smører madpakke
 
Fredag den 8. juli tog Langesø juniorer af sted på en lille sommerlejr i Høruphav. Vi skulle bo i shelteren på deres spejdergrund. Selvfølgelig skulle vi have nogle regnbyger, men det meste af tiden var vejret rigtig godt.

Lørdag smurte vi madpakker og gik gennem skoven til stranden ude på Trillen, hvor der blev badet og spist madpakker. Om eftermiddagen havde vi cykelslangeløb, det var noget som der blev brugt meget tid på. Lørdag aften havde spejderne købt ind til pitabrød med noget lækkert fyld. Senere lørdag aften var der en vandretur inden spejderne skulle i poserne.
Søndag morgen var der et rigtig skønt vejr da vi stod op, så der var igen tvivl om at der skulle bades. Efter badning snittede vi krybskyttefløjter og nogle gik i gang med at lave bue og pile. Hen på eftermiddagen skulle madholdet ned i byen og handle, aftensmaden stod på bålpandekager med fyld, kødsovs og salat. Claus stod for desserten, Vaniljeis med fuglekirsebærsovs. Aftenen gik med snak, gåtur og selvfølgelig lidt natmad.

Mandag, Spejderne var lidt trætte, sov til kl. 9.30, vi skulle hjem til middag, så lejren skulle brydes ned, bagagen pakkes og så skulle toiletter gøres rene. Se billeder fra lejr

Rigtig god sommer. Hilsen Anna & Claus

Havørn

Havørn over Mjels sø
Close
Havørn over Mjels sø
 
Lørdag den 11. juni svævede to havørne rundt over Mjels sø, et meget flot syn.

Havørne: størrelse: 78-102 cm, vingefang 180-250 cm, vægt 4-6 kg (hun større end han). Europas største ørn.

Udseende: Vingerne er brede og lige (derfor ofte kaldet den flyvende dør”), halen kort og kileformet. Hos de gamle fugle er halen helt hvid, hovedet lyst og kraftigt næbbet gult.

Fossil

[simage=1994,320,n,left,]Dette fossil fandt jeg i en lerskrænt på Als ud mod Lillebælt. Jeg vidste ikke hvad det kunne være, derfor søgte jeg oplysninger i forummet på fugle og natur og her havde Henrik Jensen et svar til mig.

( Svar fra Henrik Jensen ) Det er et sporfossil et gravespor/gravegang det stammer fra eocæn tiden mange af disse ved man ikke hvad der har lavet sporene, men de kan findes i mange størrelser og former.

Eocæn ((Græsk): ēōs for morgengry og kainos for ny; “tidlig ny”) dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.

Bisværm

Biernes evne til at sværme er den naturlige måde for en bifamilie at formere sig på. Når familien bliver stor nok, flyver nogle tusinde bier ud af stadet sammen med en ny bidronning for at finde sig et nyt sted at bo. Sværmtilstanden opstår især, hvis biavleren ikke sørger for at give bierne plads nok, eller efter en lang periode med regn og kulde, hvor bierne er tvunget til at sidde i trængselen i bistadet. Skulle man have en bisværm hængende i haven kan man evt. kontakte en lokal biavler, som så kan hente bisværmen. Bisværmen på billedet hang i et æbletræ. Foto Claus Hjelm