Reklamer

Uge efter uge fyldes postkassen med ugeblade og reklamer, nogle læser man og andre ryger direkte i skraldespanden. Nogle siger nej tak til reklamer, andre kan slet ikke undvære reklamer. En hustand modtager ca. 60 kg reklamer om året. Bare i uge 47 har vi modtaget 3 kg reklamer i vores postkasse.

Kunne vi ikke skåne miljøet, ved at tilmelde os firmaernes nyhedsbreve ? og så læse reklamerne på computeren, i stedet for at bruge en masser energi på at fremstille reklamer, der bruges træ til fremstilling af papir, der skal bruges trykfarve og en masse energi til hele fremstillingsprocessen. Træ og miljø har lavet nedenstående beregning.

Der er stor forskel på hvor meget cellulose, og dermed hvor meget træ, der går til at producere et givent papirprodukt. Forskellige papirprodukters celluloseindhold kan variere fra mellem ca. 50-90 %. Som en grov antagelse kan man dog regne med, at der bruges ca. 4 kubikmeter træ til at lave 1 tons papir.

Det meste papir bliver lavet af nåletræ, og de træer der bliver brugt til cellulose (cellulose er den kemiske fraktion af træet der bruges til at lave papir med) er normalt ikke de største træer i skoven. Hvis vi antager at et typisk træ brugt i papirproduktionen har størrelsen 0,5 kubikmeter, kan vi regne ud hvor maget papir der kommer ud af ét træ.

0,5 kubikmeter træ divideret med 4,0 = 0,125 tons papir/træ

Det giver 125 kg papir pr. træ eller 8 træer pr. tons papir

Et almindeligt stykke printerpapir vejer: 5 gram/ark

Dvs. 125.000 gram papir/træ divideret med 5 gram/ark = 25.000 ark papir pr. træ

Så kan man jo begynde at regne lidt på hvor mange træer der bliver brugt hvert år, bare på reklamer, selvfølgelig fremstilles nogle reklamer også af genbrugspapir.

Nu falmer skoven

November måned er opkaldt efter novem, latin for “9” (idet marts i sin tid var årets første måned). Ældre dansk navn er slagtemåned. November var måneden i gamledage hvor man ude på gårdene havde travlt med at få slagtet til den kommende vinter. Bladene står med de mange flotte efterårsfarver og de fleste marker er tilsåede igen. Der kan ses mange fugletræk her i november.
Gamle vejrvarsler for november.
• Alle Helgen (1. nov.). Kulde og sne på denne dag varsler en lang og kold vinter.
• Vinteren bliver streng, hvis de visne blade ikke er blæst af træerne på Alle Helgens dag.
• En mild Mortens aften (10. nov.) lover ifølge gammel folketro ganske hyppigt hvid jul.
• Falder der sne på Morten Bisp (11. nov.), bliver den liggende hele vinteren.
• Mild Sankt Clemens (23. nov.) varsler mild vinter.
• Kulde på Andreas´ dag (30. nov.) varsler en mild vinter og et køligt forår.

Hvad er det ?

I weekenden gik jeg en tur langs Havnbjerg strand, ved en af skrænterne ud mod Lillebælt fandt jeg denne sjove ting, som måler 3,5 cm lang og ca. 2,5 cm i diameter. Jeg sendte et billede til Naturhistorisk museum, hvorfra jeg har fået følgende svar fra Jan Larsen. Jeg tror det er en konkretion af jern og  mangan, dannet omkring en rod. Svært at sige en alder, men formodentlig flere millioner år.

Skjern Enge

Søndag morgen tog jeg på tur til Skjern Enge, sammen med en god ven, vi havde besluttet os for at se det store naturgenopretningsprojekt. Det var en meget spændende tur, et fantastisk flot naturområde, men mange forskellige fugle, store træk af hjejler, viber, gæs, osv. Det kan kun anbefales at lægge turen forbi Skjern Enge, men husk godt fodtøj, der er mange våde områder. 🙂

Fakta om Skjern Enge

• I 1960-erne blev 4000 ha enge og sump i den nedre del af Skjern Å dalen omdannet til agerjord. Skjern Å blev rettet ud og lagt mellem diger fra Borris til Ringkøbing Fjord. Det var Danmarks største afvandingprojekt.

• I perioden 1999 til 2003 blev 2200 ha af de 4000 ha omdannet til nye søer og våde enge. Skjern Å fik sine slyngninger igen. Indtil nu er det Danmarks største naturgenopretningsprojekt.

• Skjern Enge bliver det vigtigste naturområde i den kommende nationalpark Skjern Å.

• Skjern Enge er udpeget som Natura 2000 område.

• Skjern Enge er udpeget som EF-Habitatområde, da det er levested for Skjern Å laksen, hav- og flodlampret, odder, grønne kølleguldsmed og vandranke.

• Den vestligste del af Skjern Enge er sammen med Ringkøbing Fjord udpeget som Ramsar- og EF-fuglebeskyttelsesområde.

• Staten ejer 1950 ha af arealerne i Skjern Enge. 250 ha er i privat eller anden offentlig eje.

• Engene slås med maskiner og græsses af kreaturer.

• Naturlige vandstande og åløbenes frie dynamik ”former” landskabet.

I røg og damp

Nu asfalteres der i udkants Danmark. De sidste to dage har et stort opbud af diverse asfaltmaskiner været igang med at lægge asfalt. Den gamle asfalt varmes op og blandes sammen med nyt asfalt og lægges igen. Det ryger, damper og lugter langt væk af varm tjære. Men det skal være den mest miljø rigtige måde at gøre det på. Der er vidst lidt co2 udslip i al den tjære damp. 🙁  Men vejen ser godt ud, efter sådan en omgang.