Fossil

[simage=1994,320,n,left,]Dette fossil fandt jeg i en lerskrænt på Als ud mod Lillebælt. Jeg vidste ikke hvad det kunne være, derfor søgte jeg oplysninger i forummet på fugle og natur og her havde Henrik Jensen et svar til mig.

( Svar fra Henrik Jensen ) Det er et sporfossil et gravespor/gravegang det stammer fra eocæn tiden mange af disse ved man ikke hvad der har lavet sporene, men de kan findes i mange størrelser og former.

Eocæn ((Græsk): ēōs for morgengry og kainos for ny; “tidlig ny”) dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.

Bisværm

Biernes evne til at sværme er den naturlige måde for en bifamilie at formere sig på. Når familien bliver stor nok, flyver nogle tusinde bier ud af stadet sammen med en ny bidronning for at finde sig et nyt sted at bo. Sværmtilstanden opstår især, hvis biavleren ikke sørger for at give bierne plads nok, eller efter en lang periode med regn og kulde, hvor bierne er tvunget til at sidde i trængselen i bistadet. Skulle man have en bisværm hængende i haven kan man evt. kontakte en lokal biavler, som så kan hente bisværmen. Bisværmen på billedet hang i et æbletræ. Foto Claus Hjelm

Brændenælde-suppe

Brændenælde-suppe er en lækker forårssuppe, den skal laves af de helt nye og friske skud, som allerede kan findes i marts og april, men som alle jo godt ved, så brænder de jo, så brug handsker eller tag en plasticpose på hånden når de skal plukkes.

Når du har plukket brændenælder skal de skylles og alle bladene skal pilles af stænglerne, hak derefter brændenælde bladene fint.

Til 4 portioner skal der bruges:

  • 150 gram friske brændenælde skud og blade
  • 1 stort løg, som finhakkes
  • 1 liter vand
  • 2 bouillon terninger
  • 1 spsk. madolie

Brændenælderne og de fint hakkede løg blandes og svitses i olien, hæld derefter vand og bouillon terningerne i gryden. Lad det hele koge 10 – 15 minutter og så er suppen klar. Hvis du vil gøre suppen mere lækker kan du tilsætte gulerods -og kartoffel terninger, som du koge sammen med alt det andet og så smager det godt med et snobrød til.:-)

Naturen i marts

 

Foto: Claus Hjelm, Hasselblomst

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud. Det ældre danske navn er Thors måned eller tordmåned, som kan henvise til guden Thor eller til ordet tord, som betyder gødning, idet marts er den måned, hvor sneen smelter og markerne bliver tørre, så der kan køres gødning ud.

Endnu har foråret ikke vist sig, men der er mange ting i naturen, som viser at foråret er i vente. Vintergækker, erantis, krokus og martsvioler er at se i mange haver. Store flokke af gæs går på markerne og æder af hvede og vinterbyg spirerne, hvis man går over en mark hvor gæssene har gået, kan man se hvor de har pillet i skuddene og de har skidt over alt. Store flokke af sjakkere ses også rundt i træer og hegn, hvor de finder de sidste bær og frugter. Solsorten, musvitter og blåmejser er begyndt at synge lidt mere og skovduerne er begyndt at komme i store flokke, kvækerfinker ses også i store flokke, som er på træk mod nord.  Hassel står med rakler og blomster, hvis man ser rigtig godt efter kan man godt se de små røde blomster.
Hassel er en busk med mange stammer, den er oftest 4-5 meter høj. Den vokser i lyse skove, i skovbryn, krat og hegn. Den er udbredt i det meste af landet, dog ikke i det vestjydske. Hasselens blomster er meget anonyme, men kan findes som ganske små røde blomster fra februar til april.
Betydelig mere kendt er dens frugt, hasselnødden, som mange nok kender fra juletiden, den bruges også til bagværk og i mange mysliblandinger. Der findes også andre slags hassel, troldhassel og rødhassel som meget bruges som prydbuske i haver.

Sangsvane (Cygnus cygnus)

Sangsvaner ved Mjels sø. Foto: Claus Hjelm

Sangsvane (Cygnus cygnus)      

Beskrivelse
Sangsvanen er på størrelse med knopsvanen og kendes bedst fra denne på sit gule næb, med en sort spids.Den holder halsen mere rank end knopsvanen, og så har den en meget kraftig, klangfuld stemme, næsten som en trompeteren, der ofte høres. I vinterhalvåret er sangsvanen en ret almindelig træk –og vintergæst i Danmark.        

Levested
Sangsvanen yngler i skovmoser og lavvandede søer i et stort nordligt område fra Island, Norge, Sverige, Finland og i et bredt bælte gennem Rusland og Sibirien til Stillehavskysten. Sangsvanen har ekspanderet sydpå til Skåne. I kolde vintre trækker mange sangsvaner videre til Tyskland, Holland og Storbritannien.     

Skovsvinet

Efterlysning ! 

På et tidspunkt fandt jeg en fotokopi af to side fra en bog, tekstsiden har nr. 48 Jeg kunne godt tænke mig at finde udaf hvad bogen hedder, så hvis nogen kende bogen vil jeg gerne høre fra jer. De sider jeg har fra bogen handler om skovsvinet. Se nedenstående afskrift. 

Mvh. Claus 

Skovsvin 

( Sus silvadefectio ) 

Skovsvin ( Sus silvadefectio )

 

Skovsvinet er et ubehageligt dyr, hvor det træffes. Det færdes mest i mindre familiegrupper på en han og en hun med deres unger, eller i grupper at ungesvin. Farven er oftest blegt rødgul og grisenes veludviklede fedtlag gør, at deres aktionsradius reduceres. 

Trods navnet holder de ikke fast til i skove, men sporene bemærkes her. 

Skovsvinet kommer her med uregelmæssige mellemrum, transporteret på letteste måde. Familiegrupper i biler, flokke af unge grise ofte på knallerter. De unge grises svinestreger er en del af deres flokadfærd og muligvis indledning til parring. 

Familieflokken har et sammensat fødevalg, men næsten altid med is til ungerne og ekstrakt af gæret korn til de gamle svin. 

Flokke af unggrise æder mere oliestegte kartofler og har et større væskeforbrug, der dækkes med brunt sukkervand. 

Skovsvinenes besøg i skovene drejer sig først og fremmest om at få en undskyldning til at æde og drikke. De fortærer hurtigt al føde omkring sig. 

Inde i selve skovene er skovsvinet blevet sjældnere, da det helst ikke går langt. Desværre er koncentrationen af skovsvinet steget markant på rastepladser og lignende let tilgængelige fourageringsområder og her er sporene altid tydelige.

Hyben-konfekt

Hyben-konfekt.
250g hybenmasse(rensede formalet hybenskaller)
100g smør
1dl havregryn
1dl honning
Til udrulning 1-2 dl kokosmel
Smørret røres med honning, havregryn og hybenmasse kommes i.
Massen æltes godt sammen og rulles ud i små kugler, der vendes i
kokosmel.

Stilles koldt før de spises.

Kryddersnaps opskrifter

Her på siden kan du se mine opskrifter på kryddersnapse. Jeg bruger altid Klar Brøndum snaps til mine kryddersnapse. De snapse som jeg ønsker at søde lidt, søder jeg med Akaciehonning.

Kirsebærsnaps

250 g friske kirsebær, prikkes med en gaffel og fyldes i et glas med låg, bærrene dækkes med klar Brøndum snaps. Lad kirsebærrene trække i 2 måneder, si derefter kirsebærrene fra. Tag stenene ud af bærrene, og knæk dem med en nøddeknækker elle hammer, hæld de knækkede sten tilbage i snapsen og lad det trække yderligere 2-3 måneder. Derefter filtreres essensen, fortyndes med Brøndum snaps, efter smag. Snapsen vinder ved lagring.

Brombærsnaps

250 g modne brombær fyldes i et glas med låg, bærrene dækkes med Klar Brøndum snaps, trækker i 3 måneder, derefter filteres bærrene fra, gennem et kaffefilter. Essensen fortyndes med Klar Brøndum efter smag. Snapsen vinder ved lagring.

Hybensnaps

Hybensnaps ‘Hunderose’ Rosa canina
150 g modne hyben ( skal være modne ellers bliver snapsen tyk ) hyben flækkes og kernerne fjernes, hyben fyldes i et glas med låg tilsæt en spiseske Akacie honning og dæk med klar Brøndum snaps, omrystes til honningen er opløst. Lad det trække i 1 måned og filtrer så snapsen, essensen fortyndes efter smag. vinder ved lagring.

Slåensnaps

250 g slåen som har lagt i fryseren en uges tid, prikkes med en gaffel og fyldes i et glas med låg, 2 spsk. akaciehonning og 1 fl. klar Brøndum snaps. Lad det trække 1 måneds tid og filtrer så bærrene fra, lad så snapsen lagre jo længere jo bedre. Fortyndes med klar Brøndum efter behag

Julesnaps

6 stk. pigonæbler skæres igennem og kernehuset fjernes, æblerne lægges i et glas med låg, der tilsættes 3-4 kanelstænger og 1 spsk. akaciehonning æblerne dækkes med klar Brøndumsnaps. trækker i ca. 2 måneder. snapsen vinder ved lagring, fortyndes med klar Brøndum efter behag. smager skønt i julen.

Klitrosesnaps

Klitrosen / pimpinellifoliarosen er en usædvanlig hårdfør rose, der ofte sætter rodskud. Blomsterne er flødefarvet, og hybenet er sort.

OPSKRIFT: Hyben plukkes i september-oktober, halveres og renses for kerner, derefter fyldes de i et glas med tætsluttende låg og dækkes med “Klar Brøndum snaps ( den til kryddersnapse )” lad den trække i 5- 6 uger. Derefter filtreres snapsen gennem et kaffefilter, det giver en meget smuk essens. Den har en sød og syrlig smag, fortyndes efter behag. Lagring af snapsen giver en mere fyldig snaps.

Blomster af klitrose er også gode til kryddersnaps, lad de knapt udsprungne blomster trække i ” Klar Brøndum snaps ( den til kryddersnapse )” ” i 2-3 uger, filtrer snapsen gennem et kaffefilter, fortyndes efter behag.

Pæresnaps.
3-4 søde efterårspærer skæres i tern efter at kernehuset er fjernet. pæretern fyldes i et syltetøjsglas, sammen med en vanilliestang det hele overhældes med Brøndumsnaps til det er dækket. Lad pærerne trække i 4-6 måneder, derefter filtreres det gennem et kaffefilter, fortyndes efter behag, jeg kan godt lide at søde snapsen med ganske lidt honning. Vinder ved lagring.

Båbærsnaps.
et stort syltetøjsglas fyldes med friskplukkede blåbær ( man kan også bruge ”købe blåbær” men ikke alle har særligt meget smag ), overhældes med Brøndum snaps, lad det trække i ca. 6 måneder, derefter filtreres det gennem et kaffefilter. fortyndes efter behag. vinder ved lagring.