Valnødde snaps

Valnødde snaps

Fakta om valnøddetræet.

  • Latinske navn: Juglans regia
  • Valnøddetræet formodes at være opstået som art i bjergegne af det nuværende Iran og Afganistan.
  • De mest hårdføre træer menes at findes i den Karpatiske bjergkæde i Polen og Rusland.
  • Valnøddetræet er meget smukt og majestætisk træ, af valnøddetræ fremstilles meget smukke møbler, men det er dyrt træ. Frugterne er pakket ind på samme måde som kastanier i en tyk grøn skal, som bliver brun, og farver fingrene mørkebrune når man rører ved dem. Valnødden er delt op i fire kamre selve nøden er meget knudret og ligner til forveksling vores hjerne af udseende , nøden er meget næringsrig på proteiner, spis dem friske så smager de bedst, jo ældre nøden er jo mere tør og ufordøjelig bliver den. Nøden bruges til bagværk i salater til madlavning.

Opskrift: Pluk de grønne Valnødder i løbet af august, det er bedst midt i måneden. Skær 5-6 grønne valnødder i kvarte stykker, hvis du ikke vil have gule fingre og tøjet farvet, så tag handsker på, for de grønne valnødder afgiver meget saft som er rigtig farveægte.

De kvarte valnødder fyldes i et syltetøjsglas og dækkes med Brøndum snaps og stilles et sted, som du passerer tit, så du kan nyde farveskiftet fra letgulligt til mørkegult til brunt til sort. Ryst glasset, så der kommer ilt til valnødderne, så vil nøddesmagen blive bedre.

Lad valnødderne trække i ca. 4 – 5 måneder, inden Valnødderne filtreres fra gennem et kaffefilter, koncentratet er næste helt sort. Snapsen vinder ved lagring gerne ½-1 år eller længere. Koncentratet fortyndes med Brøndum snaps, efter smag.

Høsten 2011

Høsten den 20. august 2011Høsten den 20. august 2011
Close
Høsten den 20. august 2011
Høsten 2011Høsten 2011
Close
Høsten 2011
BigballerBigballer
Close
Bigballer
 
20. august, endelig høres der en brummen ude fra markerne ! Efter flere dage med regn i forskellige mængder, er kornet tørret så meget at mejetærskerne atter kan høste. De store bigballepressere køre for fulde omdrejninger, for at få noget halm presset så det kan komme i hus.

By natur

For nogen tid siden læste jeg en artikel om, at det er svært at undervise børnene i storbyerne om naturen. Det kan jeg ikke forstå, jeg brugte et par timer i København, hvor jeg holdt øje med by naturen og jeg synes jeg så meget natur. Du kan jo selv dømme ud fra billederne her på siden.

Junior sommerlejr 2011

Kathrine og Shanna køler af
Close
Kathrine og Shanna køler af
Junior sommerlejr 2011
Close
Junior sommerlejr 2011
Ann Sofie og Emilie smører madpakke
Close
Ann Sofie og Emilie smører madpakke
 
Fredag den 8. juli tog Langesø juniorer af sted på en lille sommerlejr i Høruphav. Vi skulle bo i shelteren på deres spejdergrund. Selvfølgelig skulle vi have nogle regnbyger, men det meste af tiden var vejret rigtig godt.

Lørdag smurte vi madpakker og gik gennem skoven til stranden ude på Trillen, hvor der blev badet og spist madpakker. Om eftermiddagen havde vi cykelslangeløb, det var noget som der blev brugt meget tid på. Lørdag aften havde spejderne købt ind til pitabrød med noget lækkert fyld. Senere lørdag aften var der en vandretur inden spejderne skulle i poserne.
Søndag morgen var der et rigtig skønt vejr da vi stod op, så der var igen tvivl om at der skulle bades. Efter badning snittede vi krybskyttefløjter og nogle gik i gang med at lave bue og pile. Hen på eftermiddagen skulle madholdet ned i byen og handle, aftensmaden stod på bålpandekager med fyld, kødsovs og salat. Claus stod for desserten, Vaniljeis med fuglekirsebærsovs. Aftenen gik med snak, gåtur og selvfølgelig lidt natmad.

Mandag, Spejderne var lidt trætte, sov til kl. 9.30, vi skulle hjem til middag, så lejren skulle brydes ned, bagagen pakkes og så skulle toiletter gøres rene. Se billeder fra lejr

Rigtig god sommer. Hilsen Anna & Claus

Havørn

Havørn over Mjels sø
Close
Havørn over Mjels sø
 
Lørdag den 11. juni svævede to havørne rundt over Mjels sø, et meget flot syn.

Havørne: størrelse: 78-102 cm, vingefang 180-250 cm, vægt 4-6 kg (hun større end han). Europas største ørn.

Udseende: Vingerne er brede og lige (derfor ofte kaldet den flyvende dør”), halen kort og kileformet. Hos de gamle fugle er halen helt hvid, hovedet lyst og kraftigt næbbet gult.