Åbent træ

I 2011 fældede Naturstyrelsen den Lodne bøg i Nørreskoven, da den var hårdt angrebet af svamp og var til fare for trafikken i skoven. Træet ligger nu i skoven og holder ’’åbent hus’’ kan man godt sige, skulle du komme i Nørreskoven, så er det spændende at se på det gamle træ, både udvendig og indvendig

Den Lodne bøg stammer fra årene omkring 1770, hvor der blev plantet enten ege- eller bøgetræer forud for et giftermål – “brudgomskoblerne”.

Et sagn siger, at træets udseende skyldes, at faderen til en ung pige forsøgte at skyde hendes bejler med en haglbøsse. Skuddet gik forbi og ramte i stedet bøgen.

Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Close
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
 
Det siges at det var Hertug Hans den Yngre, som så sin datter kysse med en af skovens arbejdere ved træet. Den fornemme hertug, der var søn af Kong Christian III, skød skovmanden gennem skulderen, og kuglen fortsatte ind i træet, som herefter udviklede de lodne gevækster. Denne historie har i tidens løb fået mange kærestepar til at skære deres navne i træet.
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Close
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Close
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Close
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
 
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Close
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Close
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
Close
Den lodne bøg i Nørreskoven på Als
 

Bisværm

Biernes evne til at sværme er den naturlige måde for en bifamilie at formere sig på. Når familien bliver stor nok, flyver nogle tusinde bier ud af stadet sammen med en ny bidronning for at finde sig et nyt sted at bo. Sværmtilstanden opstår især, hvis biavleren ikke sørger for at give bierne plads nok, eller efter en lang periode med regn og kulde, hvor bierne er tvunget til at sidde i trængselen i bistadet. Skulle man have en bisværm hængende i haven kan man evt. kontakte en lokal biavler, som så kan hente bisværmen. Bisværmen på billedet hang i et æbletræ. Foto Claus Hjelm

Sangsvane (Cygnus cygnus)

Sangsvaner ved Mjels sø. Foto: Claus Hjelm

Sangsvane (Cygnus cygnus)      

Beskrivelse
Sangsvanen er på størrelse med knopsvanen og kendes bedst fra denne på sit gule næb, med en sort spids.Den holder halsen mere rank end knopsvanen, og så har den en meget kraftig, klangfuld stemme, næsten som en trompeteren, der ofte høres. I vinterhalvåret er sangsvanen en ret almindelig træk –og vintergæst i Danmark.        

Levested
Sangsvanen yngler i skovmoser og lavvandede søer i et stort nordligt område fra Island, Norge, Sverige, Finland og i et bredt bælte gennem Rusland og Sibirien til Stillehavskysten. Sangsvanen har ekspanderet sydpå til Skåne. I kolde vintre trækker mange sangsvaner videre til Tyskland, Holland og Storbritannien.