Min gode hjælper

Hver morgen har jeg en god hjælper i haven, en solsort som hjælper med at samle snegle. Den prikker sneglen fuldstændig i stykker, når næbbet bliver alt for slimet, tørrer solsorten næbet af i græsset og så fortsætter den kampen mod snegelen. Her er en lille serie billeder af min have hjælper.

Snog

snogLatin: Natrix natrix
Snogen er en slange, der oftest er sort. Den er ikke giftig og kendes fra hugormen på sine to gule nakkepletter. Man finder den stort set over hele landet. Dog mest i moser og ved søer og vandløb. Den kan blive op til 132 cm lang

Liguster laven

DSC_0042Larverne findes i juli, august, september og oktober.  Når de skal forpuppe sig begynder de at få en orange farve hen over ryggen og bliver rastløse. Så finder de hurtigt et blødt sted i jorden, hvorefter de forpupper sig og overvintrer som puppe. Puppen er med en meget karakteristisk kort snabel skede i en meget dyb rødvins farve.

Gravand (Tadorna tadorna)

DSC_0070Gravanden er på størrelse med en mindre gås. Den er let genkendelig på sin overvejende hvide fjerdragt med brunt brystbånd, rødt næb og metalgrønt hoved. Kønnene er ens; dog har hannen en mere veludviklet rød knop på næbbet. Den adskiller sig fra andre ænder, bl.a. ved at kønnene er ens, og at begge forældre hjælper til med ungeopfostringen. Gravanden graver huller til reder i brinker og skrænter, men den kan også ruge i kaninhuller og rævegrave, selvom der stadig er kaniner eller ræve tilbage. Det siges, at gravænderne hvirvler sand i øjnene på ræven, hvis den bliver for nærgående. Gravanden bygger ikke nogen egentlig rede, men samler kun lidt mos, løv, strå og rigeligt med dun. I juni lægger den 8-9 store, tykskallede hvide æg, som under rugningen antager en gullig tone

Sjaggere

Sjaggere
Sjaggere i færd med at æde naboens æbler.

Sjaggerne har travlt i disse vinterdage, bær og frugt forsvinder lynhurtigt fra træer og buske, hundredevis af sjaggere har indvaderet naboens have, for at nyde de æbler som ligger tilbage. Sjaggerne er meget sky, så det er svært at få et ordentligt billede af dem, de letter ved den mindste lyd.

Sjagger (Turdus pilaris)

Sjaggeren er en let genkendelig drossel, som er af samme størrelse som solsorten. De mest karakteristiske kendetegn er det grå hoved, den mørkebrune ryg samt de pileformede pletter på det gyldne bryst og den hvide bug. Fuglens advarselskald er et hæst sjak-sjak-sjak, som har inspireret til artens danske navn. Sangen er knirkende med skræppende og snerrende lyde.

Levested

Sjaggeren er udbredt i et bælte fra Nord- og Centraleuropa langt ind i Asien. Desuden har den en mindre udbredelse i Vesteuropa, bl.a. yngler den spredt i Frankrig og Storbritannien. I Danmark findes sjaggeren efterhånden over det meste af landet,

 

Dræbersnegle !!!

Efter nogle skønne sommerdage er regnen vendt tilbage, det betyder også at dræbersneglen er gået amok i haven igen. Den æder næsten det hele og nu er den også gået igang med at æde af min klematis og flere at stauderne står uden blade. De sidder helt oppe på drivhuset. Det er godt nok ulækkert.

Dræbersneglen går under navne, som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl, Spansk Skovsnegl og de latinske navne Arion lusitanicus og Arion vulgaris. Tilnavnet dræbersneglen har den sikkert fået dels på grund af sin store appetit på havens planter, og dels fordi den kan optræde kannibalistisk. Sneglene vil dog normalt kun spise artsfæller, hvis disse er svækkede eller døde.